Stilhed, hvile og nærvær

For noget tid siden var vi på ferie i Bali. Vi var der over balinesisk nytår og fik derfor indblik i nogle af deres traditioner. En tradition, der særligt inspirerede mig, var at starte året med stilhed og eftertænksomhed. Man måtte ikke gå ud fra sit hjem, man måtte ikke råbe, lave mad, tænde lys. Internettet blev lukket ned, og der gik politi rundt og sikrede, at disse regler blev overholdt af alle – også turister.

 

En fælles længsel

Men folkene på Bali er jo ikke ene om at længes efter stilheden, hvilen og nærværet. Denne længsel findes flere steder.

 

Jøderne har f.eks. sabbaten fra fredag aften til lørdag aften. Hvor de ikke må arbejde – heller ikke lave mad, dække bord, køre bil etc.. I den kristne tradition er denne hviledag traditionelt set om søndagen, men har oftest færre retningslinjer end den jødiske tradition. Både den jødiske og den kristne tradition om hvile og stilhed stammer fra skabelsesberetningen, hvor Gud skabte verden på seks dage og hvilede på den syvende dag. Derfor er ét af de 10 bud at “holde hviledagen hellig”. Stilheden som tradition eller ritual ses også i islam, buddhismen og hinduismen i forskellige former. Tilbagetrækningen fra støj til stilhed er både noget man har hørt at Muhammed, Jesus, og Buddha har praktiseret.

 

Stilhed – hvorfor og hvordan?

Stilhed er for mig forbundet med hvile og nærvær, altså nogle ret essentielle ting for det liv, jeg ønsker at leve. I hverdagen tonser livet afsted med en masse stimuli fra andre mennesker, fra sociale medier, fra byens støj osv.. Jeg skal kunne tage det hele ind, tage stilling, være handlekraftig. Fremad. Fart på. Jeg bliver bombarderet med stimuli. Hele tiden. Hver dag.

 

I stilheden hylder jeg det modsatte. Langsomheden. Eftertænksomheden. Hvilen. Nærværet. Jeg giver plads til at lade de store mængder af stimuli synke ind. Giver min krop plads til at få ro på mit system og min energi.

 

Stilhed har altid været noget der har interesseret mig. Den er med til at skabe balance i en hektisk hverdag.

 

Der er mange måder at skabe rammer for stilhed på, og jeg har selv prøvet lidt af hvert, som jeg håber kan være til inspiration for dig, der ønsker mere stilhed i hverdagen.

 

Daglig stilhed

En måde at skabe rammen for stilhed er at gøre det til en daglig rutine én eller flere gange om dagen.

 

For nogle år siden havde jeg en morgenrutine, som indebar 5-20 minutters stilhed hver morgen. Jeg havde en plads på min altan, hvor jeg sad hver dag og tog morgenluften ind og pustede natten og søvnen ud. Fordi jeg nyder morgentimerne var dette tidspunkt et godt tidspunkt for mig. Men for andre kunne dette tidspunkt måske være når man kommer hjem fra studie eller arbejde, eller om aftenen inden man lægger sig til at sove.


I dag er min hverdag lidt anderledes end dengang på min altan. I min hverdag her i Hong Kong praktiserer jeg daglig stilhed i forbindelse med vores bønner tre gange dagligt – morgen, middag og aften – også kaldet tidebønner. Hver af disse bønner har tre til fem minutters stilhed som en del af bønnen. Tidebønnerne er med til at give mig en ramme og en rutine i forhold til at få stilhed ind i min hverdag, på trods af et hjem hvor gæster konstant farer ind og ud.

 

Én dags stilhed

En anden mulighed er at have en enkelt dag med stilhed. Dette kan både gøres som en rutine, eller når behovet byder sig. I Bali oplevede vi deres årlige stilhedsdag. En rutine, der for dem går langt tilbage i tiden. Men jeg har også hørt om andre, der har haft en ugentlig eller en månedlig stilhedsdag. Personligt har jeg mest praktiseret at have en stilhedsdag, når jeg mærkede behovet for det. Når behovet bød sig, ryddede jeg en dag i kalenderen til at være i stilheden.

 

Flere dages stilhed

Den form for stilhed, der dog har rykket mest for mig, har været stilhed over en længere periode. Det, der er mest oplagt, er en weekend eller en uge, men alt derimellem kan, i min erfaring være ret forløsende. Gør man det i mere end én uge, vil jeg dog anbefale at have en samtalepartner, som man kan vende de tanker, der kommer op undervejs, med.

 

Den stilhedstid, som har givet mig mest, var, da jeg var en uge i stilhed i et kristent fællesskab i Frankrig, i en lille landsby, der hedder Taizé. Det var min første gang i stilhed så længe ad gangen. Jeg boede i et hus sammen med andre kvinder, der også var i stilhed, og havde undervejs mulighed for at tale med en nonne, hvis jeg havde brug for det. En uge er længe at være i stilhed. Jeg oplevede efter tre dage i stilhed at min sjæl og mit hovede begyndte at falde mere til ro. Efter tre dages tid var stilheden ikke kun en fysisk og ydre ting, men noget der havde plantet sig dybere i mig og var blevet en indre ting.

 

Mange veje fører til Rom

I dette blogindlæg har jeg prøvet at tegne et billede af, hvordan det at søge stilhed kan se ud. Men der er jo mange muligheder og mange overvejelser at gøre sig for, hvordan man sammensætter sin ramme for stilhed. Kun kreativiteten sætter grænser.

 

Hvordan skaber du din ramme for stilhed?

Del gerne din erfaring i kommentarfeltet 🙂

marts 27, 2018
karenmunch
Hong Kong, Tro og spiritualitet

Har du en kommentar? Jeg vil så gerne høre fra dig!