Samleren på downsizing-eventyr

Jeg er ikke stolt af det, men jeg er en samler. Jeg samler på ting når jeg kan og får utroligt nemt et relationelt ejerskabsforhold til ting, som er ude af proportioner med virkelighedens behov. At flytte til Hong Kong har derfor været en enormt hård øvelse i at sortere ud, give slip og begrænse sig.

Vi er flyttet fra en 2-værelses lejlighed inkl. et lille loftsrum med plads til alle vores mærkelige sager. Derfor har det været en kæmpe udfordring at få et helt liv kondenseret ned til 31 gange 2 kilo. Ikke nok med at vi fra flyselskabets side blev bedt om at begrænse os, vi har desuden skulle pakke ud i et værelse, der er mindre end vores lille loftsrum i København.

Lige bred nok til en seng.

 

Jeg har i en længere periode egentlig også gået med en voksende interesse for minimalisme og downsizing, forstået på den måde at jeg fulgt andres rejser om minimalisme og downsizing på sociale medier, mens jeg selv sad fast i min egen samlerfest.

 

Jeg er gået fra fejlagtigt at tro, at jeg havde brug for 3 måneders brug af underbukser uden at skulle vaske tøj til at begrænse mig til bare 10 par, fordi hvert et gram spiller en rolle, når check-in baggagen højst må veje 23 kilo.

 

For bedre at kunne vide, hvad jeg skulle have med, måtte jeg få overblik over, hvad jeg allerede havde. Derfor besluttede jeg mig for, at når lejligheden skulle pakkes ned, skulle alt sorteres. Jeg skulle til bunds i mine sager. For 2 måneders siden begyndte jeg derfor at sortere ud og pakke ned. På trods af, at jeg har arbejdet intensivt med at sortere ud og pakke ned, er jeg ikke sluppet helt af med alt mit skrammel – eller med de følelser, der knytter sig til dem. Jeg har nemlig virkelig mange gode og overbevisende undskyldninger og bortforklaringer for at beholde det hele!

Et lille skab og skrivebord til deling.

 

Det var dog lidt at et antiklimaks for mig at sortere ud og pakke ned på én gang, da jeg ikke kunne se frugten af mit arbejde. Jeg manglede det ‘før og efter’-billede af lejligheden, der egentlig skulle have været min belønning. Men da det hele forsvandt ned i kasser og blev kørt til et kornloft på Sydsjælland med det samme efter jeg havde sorteret ud, var mit eneste “efter billede” en tom lejlighed klar til andres indflytning. Den næste gang, jeg kan se min belønning, er, når vi er kommet hjem fra Hong Kong – og til den tid har jeg sandsynligvis, efter at have boet på 6 m2, et lidt andet perspektiv på det. Så det vil nok ikke føles som en belønning alligevel, men tværtimod endnu et læs, der skal sorteres – endnu engang.

 

Om ikke andet så er vi nu i Hong Kong og er så småt kommet til rette i Ascension House på vores lille værelse med vores i alt 46 kg + håndbaggage. Med så lille et værelse er der slet ikke plads til at samle. Måske året her i Hong Kong er en god materiel “slankekur” for mig.

 

Lidt om Hong Kong’s kultur

Fra en lokal Hong Kongers perspektiv, har vi nok egentlig masser af plads. Her bor folk meget småt og tæt. Jeg har fået at vide, at det er verdens mest tætbefolkede sted, hvilket muliggøres af de mange højhuse. Lejlighederne er meget dyre, og derfor bor man typisk hos sine forældre til man bliver gift – nogle endda efter brylluppet (til de har råd til at flytte familien til en separat lejlighed).

 

Jeg har endnu ikke besøgt et lokalt Hong Kong-hjem, da lejlighederne er så små, at man oftest spiser ude – uanset om man spiser med gæster eller ej. Desuden er Hong Kong-køkkenet ikke skabt til at lave store mængder mad. Som oftest har man to kogeplader og én riskoger.

 

Jeg håber dog at få lov til at se et lokalt hjem, inden vi tager hjem.

Udsigt udover Hong Kong fra The Peak.

juli 30, 2017
karenmunch
Hong Kong, Minimalisme

2 thoughts on “Samleren på downsizing-eventyr

Har du en kommentar? Jeg vil så gerne høre fra dig!