Kulturmøder på ferie og til hverdag

I dag er det præcis 3 uger siden vi landede Hong Kong International Airport. For mig at se, er det lidt af en milepæl, der adskiller ferie fra hverdag. Indtil videre har det føltes (og føles stadig lidt) som en lang ferie, selvom hverdagen stille og roligt begynder at snige sig ind. Vi har oplevet kulturmødet med Hong Kong både i ferien og i hverdagen. I ferien som turister og i hverdagen som ansatte i en organisation.

 

Uge 1

Den første uges tid gik med at være turister. Vi så diverse lokale markeder som Ladies Market og Yau Ma Tei Fruit Market. Vi hikede på Victoria Peak og så Hong Kong fra oven. Vi besøgte et idyllisk buddhistisk tempel og et kaotisk taoisttempel. Vi fik en rundvisning på vores eget Tao Fong Shan Christian Centre og blev præsenteret for vores kollegaer.

I den første uge var jeg meget nysgerrig og optimistisk. Det var spændende at møde kulturen som turist. At opleve hvordan religion og spiritualitet er en del af hverdagen på en anden måde end i Danmark og opleve de klassiske Hong Kong markeder, med boder gade op og gade ned, der sælger de samme ting – frugtmarked, grøntsagsmarked, fiskemarked, skomarked etc.

 

Uge 2

En uge efter vores ankomst begyndte arbejdet. Vi lagde ud med at skulle afholde en Taizé inspireret retræte for lokale Hong Kongere sammen med vores nye kollegaer. Her fik Samuel og jeg til opgave at lave vegetarisk mad til alle 18 deltagere. Desuden var jeg fotograf for weekendens arrangementer, når jeg ikke kokkererede. Denne weekend var bestemt i kulturmødets tegn. Her fik vi en prøvesmag på, hvad det vil sige at arbejde i en kultur som Hong Kongs. Det var spændende at udforske, hvad den nye kultur betød for vores arbejde. I Hong Kong er kulturen mere hierarkisk. Lederen har det sidste ord og er den, der bestemmer. Det er respektløst at sige sin leder imod – især, hvis det er for øjnene af andre. Som dansker er det svært for mig at gennemskue, hvornår det at sige min mening er et godt bidrag og hvornår det potentielt set taler respektløst om min leder. Jeg er vant til at kunne sige min mening hvor og hvornår det skulle være. Jeg er jo stadig i gang med at lære både kulturen og organisationen at kende, så jeg gjorde hvad jeg kunne for at træde varsomt.

Som fotograf oplevede jeg at tage billeder til én bøn, hvorefter chefen lige skulle have kameraet for at tjekke billederne igennem. Da de var tjekket igennem fik jeg kameraet tilbage til næste bøn. Selvom jeg i øjeblikket instinktivt oplevede at det var mangel på tillid til mig som medarbejder, tænker jeg nu, at det må være organisationens måde at kvalitetssikre arbejdet fra de laveste i hierarkiet.

Da deltagerne var taget hjem fra retræten, gik resten af ugen med at vi stille og roligt blev sat mere ind i vores daglige arbejdsopgaver såsom at checke gæster ind og ud, gøre rent og rede værelser op, lave mad og passe vores udendørsareal samt stå for tidebønner 3 gange dagligt.

 

Uge 3

Nu er vi godt igang med den tredje uge, hvor jeg efterhånden begynder at finde ud af, hvordan jeg skaber nogle gode rutiner i min nye hverdag. Stille og roligt bliver jeg tunet ind på, hvad vores hverdag skal handle om det næste års tid – også hvad det gælder kulturen.

Jeg har stadig ikke helt forstået endnu, hvad jeg kan tillade mig at sige og spørge om, men jeg kan heller ikke lære både at forstå og agere efter en hel ny kultur på kun 3 uger. Så er det jo heldigt, at jeg har et helt år.

august 10, 2017
karenmunch
Hong Kong, Tro og spiritualitet

Har du en kommentar? Jeg vil så gerne høre fra dig!