Spørgsmålet “Kan man være kristen og lave yoga?” er dukket op af flere omgange i samtale med mennesker på min vej.
Sidste weekend havde jeg en spændende snak med en kinesisk kvinde, der blev noget forarget over, at jeg som kristen dyrkede yoga – ja, endda var yogainstruktør. Men efter en spændende snak, der resulterede i, at jeg kom i seng kl. Halv to om natten, havde vi fået vendt en masse spørgsmål om yogaens oprindelse, dens potentialer og begrænsninger.
Derfor har jeg nu skrevet et blogindlæg om, hvad mit syn som kristen er på yoga.
Min rejse ind i yoga
Først vil jeg lige introducere, hvordan jeg stødte på yoga første gang.
Jeg har altid været glad for at bruge min krop – faret rundt til forskellige aktiviteter med 180 km i timen. Ridning, sejlads, springgymnastik, svømning, håndbold, dans. Det hele skulle prøves!
Første gang jeg stødte på yoga, var da jeg var 13-14 år. Da gik jeg til yoga med min mor om torsdagen i et par måneder. Det var sjovt at eksperimentere med denne, på daværende tidspunkt, for mig nye måde at bevæge kroppen på. Efterfølgende tog jeg på efterskole og yogaen røg lidt i glemmebogen.
Efter jeg blev gift og flyttede til Vanløse, vækkedes min interesse for yoga igen, fordi der på Kulturstationen Vanløse var yoga, hvor man betalte fra gang til gang. Det passede godt ind i et liv, hvor den ene uge så anderledes ud end den anden. Dette yogahold var kristent, og for mig var det kun en bonus, eftersom jeg selv er kristen.
Efter lidt tid på dette hold fortalte instruktøren mig, at hun var ved at starte et instruktørkursus og spurgte, om jeg ville være med. Jeg bed på! Nu har jeg været yogainstruktør i snart 2 år efter jeg blev uddannet hos YogaFaith, som er en kristen yogaorganisation.
Kristen yoga… Var yoga ikke buddhistisk?
Yoga stammer oprindeligt fra hinduistisk trospraksis. Men ligesom så meget andet tror jeg, vi kommer længst ved at lade os inspirere af hinanden; være nysgerrige på hinanden.
Som kristen yogainstruktør har jeg mødt mange andre kristne – både i Danmark og her i Asien – der var kritiske på, at inddrage så meget, fra en anden trospraksis, fx kvinden som jeg nævnte. Derfor vil jeg gerne sætte lidt ord på, hvad mit syn som kristen er på yoga.
Vi er skabt med en krop til bevægelse
I kristendommen ender vi tit oppe i hovedet. Vi læser bibelen, analyserer tekster, lytter til og forstår en prædiken og diskuterer syn på diverse livsperspektiver. Det er der i og for sig ikke noget galt med. Men ofte nedprioriterer vi det hele menneske.
Vi er skabt med en krop, der inkluderer et hoved, men nogle gange glemmer vi resten af kroppen. Vores krop er skabt til bevægelse, og det er min overbevisning, at dette ikke er et tilfælde. Jeg tror på, at vores kroppe er skabt af Gud i Guds billede, og at han har skabt os godt (1. Mos. 1,31). Han har skabt kroppen for, at den skal bruges. For at den skal ære ham.
Den kristne trospraksis har, siden Jesus trak sig tilbage i ørkenen, også inkluderet meditation. Nogle gange har meditationen inkluderet en bedekrans, som man kan finde i forskellige udgaver, afhængig af hvilken kristen retning man befinder sig i. Bedekransens funktion er at hjælpe én til at holde fokus. Ved fysisk at sidde med noget i hånden er det nemmere at holde fokus på meditationen. For mig er yoga min “bedekrans”. Yoga hjælper mig til at holde fokus på nuet, nærværet og Gud. Gennem yoga oplever jeg at kunne ære Gud, fordi jeg gennem den kommer til stede i nuet. Kommer til stede i Guds nærvær.
Intentionens kraft
Når jeg praktiserer yoga, er det fordi, jeg har en overbevisning om, at den fysiske bevægelse eller position ikke i sig selv har en spirituel effekt, men det er den intention som jeg tager med mig ind i bevægelsen eller positionen, der gør yoga spirituelt for mig.
Derfor kan jeg som kristen godt praktisere yoga. For mig handler yogaen om, at jeg bruger min krop til at komme til stede i nuet og få tid med Gud. Han er nemlig altid til stede i nuet – men jeg har til tider svært ved det. Her er yoga for mig en hjælp.
Når jeg for eksempel arbejder med positioner, der ‘åbner hjertet’, altså åbner op i brystregionen, så er min intention at åbne mit hjerte for Guds kærlighed. Når jeg ligger i barnets stiling, er min intention at hvile i Guds nærvær.
Hverken med mit hovede eller med mit hjerte kan jeg forstå, hvorfor dette skulle være forkert som kristen.
Hvis Gud er almægtig, hvad har vi så at frygte?
Jeg møder af og til folk, der så spørger “Men så kan man vel ikke lave yoga, hvis ikke man er meget stærk i den kristne tro?”
Det mener jeg sagtens, du kan. For det første mener jeg, som tidligere nævnt, at den enkelte bevægelse eller position ikke i sig selv er spirituel – du åbner altså ikke for noget ukristeligt ved at bevæge kroppen på en bestemt måde.
For det andet er Gud altid større, lige meget hvor lille eller stor din tro er. Det er det guddommelige ved Gud. Hans kræfter er langt større, end vi kan forstå, og hans nærvær og beskyttelse bliver ikke mindre af, at du har en lille tro eller til tider tvivler.
Vil du gerne prøve yoga?
Vil du gerne give yoga en chance, så kan du se her om der er nogle hold i nærheden af dig. Hvis ikke der er et kristent yogahold tæt på dig, men du gerne vil prøve yoga, så find et yogahold og henvend dig til instruktøren og fortæl om din usikkerhed. Jeg vil skyde på at instruktøren på størstedelen af holdene, du finder rundt i Danmark, ønsker at skabe et rum til dig, som du kan have dig selv med i. Da jeg selv deltog i yoga da jeg var 13-14 år, var det ikke et kristent hold, men jeg følte mig i gode hænder. Jeg følte, der var plads til mig som kristen, at jeg kunne lægge min egen intention i meditationen og i bevægelserne.
